2025 Tilgængelighedsrapport: Europæisk eCommerce

Om undersøgelsen

I sommeren 2025 gennemførte QualiBooths tilgængelighedsteam en dybdegående revision af den digitale tilgængelighed på Europas 500 største e-handelswebsites.

Formålet var at give objektive indsigter, sammenlignelige pejlemærker og vejledning til organisationer, der vil skabe mere inkluderende digitale oplevelser. Undersøgelsen identificerede de bedst præsterende forhandlere og deres gode praksis. Her er resultaterne.

De bedste europæiske e-handelswebsteder efter tilgængelighedsscore

Gennemsnitlig tilgængelighedsscore fra 0 til 100 efter omfattende test af Europas 500 største onlineforhandlere med QualiBooths Accessibility Toolkit den 19. juni 2025.

Scorerne afspejler præstationen på testtidspunktet og kan ændre sig over tid og efter kontekst. Alle websites blev testet uafhængigt, uden at finansielle eller kommercielle relationer påvirkede processen. Medtagelse i undersøgelsen skal hverken forstås som en anbefaling eller som tegn på tilknytning til QualiBooth.

Introduktion og hovedresultater

QualiBooths tilgængelighedsteam reviderede Europas 500 største e-handelswebsites og gav hvert enkelt en score fra 0 til 100. Scorerne byggede på automatiserede scanninger, manuelle test og brugerinterviews for at afspejle den reelle brugbarhed for personer med handicap. Højere scorer betyder bedre overensstemmelse med retningslinjerne for tilgængeligt webindhold (WCAG) 2.2, den globale standard fra World Wide Web Consortium (W3C).

Revisionerne dækkede forretningskritiske brugerrejser i både desktop- og mobilversion:

• Forsider
• Produktoversigts- og produktsider
• Kurv- og betalingsflow

Hvad de meget tilgængelige websites havde til fælles

1. Logisk informationsarkitektur — tydelig overskriftsstruktur, HTML-landemærker og intuitiv menunavigation.
2. Robust betjening med tastatur — på de mest tilgængelige websites kunne alle centrale rejser, fra navigation til betaling, gennemføres alene med tastatur.
3. Stærk visuel tilgængelighed — passende alternativ tekst til billeder, tilstrækkelig farvekontrast og skalerbar, læsbar typografi.
4. Fejlfri formularer — tydelige etiketter, brugbare fejlmeddelelser og et konsistent, forudsigeligt design.
5. Mobile-first-design — scorerne var i gennemsnit 15 % højere på websites bygget med denne tilgang.

Vedvarende svage punkter

1. Dynamisk og interaktivt indhold — karruseller, modalvinduer og fastlåste navigationsbjælker forstyrrer nogle gange tastaturfokus eller fanger brugere af skærmlæsere.
2. Tilgængelighed i multimedier — undertekster, transskriptioner og synstolkning implementeres uensartet i video- og lydindhold.
3. Godkendelsesprocesser — CAPTCHA og kognitivt krævende flow til nulstilling af adgangskode er stadig udbredt, i strid med WCAG 2.2.
4. Konsistens på tværs af platforme — desktopoplevelser halter ofte efter de mobile.
5. Synlighed i store sprogmodeller (LLM) — sammenhængen mellem WCAG-overholdelse og synlighed i sprogmodeller er tydelig, og organisationer, der tager tilgængelighedsstandarderne til sig, får et større citationsaftryk.

Vigtigste fund

1. Norge (77), Storbritannien (75) og Irland (71) opnåede i gennemsnit de højeste scorer.
2. Trods enkelte fremragende aktører haltede Frankrig (64), Spanien (63) og Tyskland (57) samlet set bagefter.
3. Bolig og have (73), mad og drikke (64) og generelle shoppingwebsites (63) klarer sig bedre end brancher som dyreartikler (56) eller kunst og underholdning (47).
4. Websites inden for bil- og industrisegmentet ligger i gennemsnit nederst (henholdsvis 43 og 36).
5. Valget af e-handelsplatform har ingen direkte betydning for tilgængelighedsscoren.
6. Scorerne var højest på forsider (73) og lavest på produktoversigtssider (60).

Resultaterne viser, at en høj score er opnåelig selv for store og komplekse e-handelswebsites, men at tilgængelighed forbliver en løbende proces, der kræver vedvarende overvågning og udbedring. Med håndhævelsen af den europæiske tilgængelighedsforordning fra juni 2025 skal organisationer på det europæiske digitale marked kunne dokumentere en proaktiv og systematisk tilgang. Ellers udsætter de sig for juridiske, omdømmemæssige og økonomiske risici.

Eksterne undersøgelser viser konsekvent, at ringe tilgængelighed — særligt i formularer og betalingsflow — fører til flere afbrudte køb. At forbedre tilgængeligheden her er derfor ikke kun et complianceanliggende, men en dokumenteret driver for konvertering og kundefastholdelse.

Væsentlige understøttende undersøgelser:

• Forrester Research (Microsoft): 69 % af kunder med tilgængelighedsbehov forlader utilgængelige websteder.
• Baymard Institute (2023): brugervenligheden og tilgængeligheden af formularer i betalingsflowet er blandt de vigtigste årsager til, at kunder forlader kurven.
• Click-Away Pound Survey (Storbritannien, 2021): 73 % af brugere med handicap har forladt et websted på grund af tilgængelighedsbarrierer.
• W3C/WAI-casestudier: virksomheder, herunder store e-handelsaktører, har rapporteret højere konverteringsrater efter forbedret tilgængelighed.

Metode

Analysens omfang

Undersøgelsen vurderer 500 af de førende europæiske e-handelswebsites på baggrund af omfattende test op mod de gældende WCAG 2.2-kriterier. Analysen, der blev gennemført fra april til juni 2025, kombinerede manuelle og automatiserede testmetoder med QualiBooths software til tilgængelighedstest. Den fremhæver både styrker og vedvarende udfordringer, med betydning for overholdelsen af den europæiske tilgængelighedsforordning (EAA).

Hvert website blev vurderet via interviews, automatiserede scanninger og manuelle test, hvilket gav en tilgængelighedsscore fra 0 til 100, der afspejler den reelle brugbarhed for personer med handicap. Revisionen omfattede desktop- og mobilversioner af forsider, produktoversigtssider, produktsider samt kurv- og betalingsflow.

Både de automatiserede og de guidede scorer kommer fra Agora, QualiBooths platform til tilgængelighedstest, for at sikre konsistens. Testen vurderede overholdelse af WCAG 2.2.

• Ved automatiserede scanninger blev URL’erne overleveret til værktøjet og analyseret uden menneskelig indgriben.
• Ved guidede scanninger gennemgik tilgængelighedsspecialister de samme URL’er og scrollede hver side igennem for at sikre, at alt indhold blev indlæst — herunder lazy loading, dynamisk indlæste elementer, cookiemeddelelser, modalvinduer og CAPTCHA.
• Sider, der var spærret for softwarescanning eller utilgængelige af tekniske årsager, blev markeret som “ikke tilgængelig”.

Scoringsmekanisme

Hver side startede med 100 point, med fradrag efter antallet og alvoren af problemerne. Guidede scanninger afdækkede typisk mere indhold og gav derfor ofte lidt lavere scorer end de automatiserede.

Denne softwarebaserede test giver en automatiseret vurdering op mod WCAG 2.2-standarderne. En score på 100 i denne rapport betyder hverken, at et website er 100 % tilgængeligt, eller at det er 100 % i overensstemmelse.

En fuld tilgængelighedsvurdering kræver:

1. Softwarebaseret test til effektivt at finde de almindelige problemer.
2. En fuld manuel revision udført af uddannede fagfolk, der vurderer nuancer som kontekst, brugbarhed, kognitiv belastning og kompatibilitet med hjælpeteknologier, som automatisering alene ikke kan afdække.

Topaktører og nye tendenser

Topaktørernes styrker

Undersøgelsen identificerede de bedst præsterende forhandlere, hvoraf flere opnåede bemærkelsesværdige scorer på 95 og derover: On Running, IKEA, Mango, Sports Direct og Bonprix.

Testene blev gennemført udefra, og QualiBooths tilgængelighedsteam måtte til brug for undersøgelsen bygge på antagelser ud fra de indikationer, der kunne observeres på de testede sider. Ifølge vores analyse opnår disse websites konsekvent høje scorer blandt andet på grund af:

• Informationsarkitektur og navigation — tydelig brug af overskrifter, landemærker og logiske menustrukturer, der forbedrer samspillet med skærmlæsere.
• Betjening med tastatur — de centrale rejser (navigation på forsiden, produktsøgning og betaling) kan gennemføres uden mus.
• Visuel tilgængelighed — passende tekstalternativer, høje kontrastforhold og skalerbar typografi.
• Brugbare formularer — velmærkede inputfelter, tilgængelige fejlmeddelelser og konsistent formulardesign.
• Mobiloptimering — stigende brug af berøringsvenligt design i tråd med WCAG 2.2.

De bedst præsterende organisationer går langt ud over ren kode. Vores kvalitative interviews peger på flere yderligere gode praksisser:

• De behandler tilgængelighed som en kulturel og strategisk prioritet, ikke blot et teknisk krav. De forankrer den i deres samfundsansvar (CSR) og mission og forpligter sig på langsigtede planer. Ledelsens engagement er afgørende: mange udpeger topledere med ansvar for tilgængelighed i fysiske og digitale miljøer, som derefter opbygger dedikerede teams.
• De anerkender risikoen for ubevidste bias og imødegår den proaktivt ved at kombinere automatiseret test med manuelle gennemgange. De ser tilgængelighed som noget, der skal bygges ind “fra designet af”, og som forener forretningsmål med den etiske og lovgivningsmæssige forpligtelse til inklusion.
• De indarbejder tilgængelighedstest direkte i udviklingsflowet. Dermed bliver compliance efter eget udsagn ikke en eftertanke, men en løbende, målbar proces.

Produktsiderne i On Runnings desktop- og mobiloplevelse opnåede en perfekt tilgængelighedsscore på 100, da de blev testet efter WCAG 2.2. Scoren blev fastlagt med automatiserede scanninger og bekræftet med en manuel audit af de samme sider.

Vedvarende svage punkter

Selv førende forhandlere har svagheder på de mere komplekse områder:

1. Dynamisk og interaktivt indhold — karruseller, modalvinduer og fastlåste navigationsbjælker, der nogle gange forstyrrer tastaturfokus eller fanger brugerne.
2. Tilgængelighed i multimedier — undertekster, transskriptioner og synstolkning implementeres uensartet.
3. Godkendelsesprocesser — i takt med at nogle indholdsleveringsnetværk begrænser sprogmodellers adgang, dukker besværlige godkendelsessider op igen, i strid med WCAG 2.2.
4. Konsistens på tværs af platforme — mobiloplevelser halter ofte efter desktopmiljøet.
5. Ansvar hos eksterne partnere — bureauer og leverandører holdes ikke altid til samme standarder som interne teams.
6. Organisatorisk styring — én enkelt “tilgængelighedsambassadør” er ikke nok. De bedste organisationer havde en central QA-funktion med reel bemyndigelse og en kultur, hvor hvert teammedlem, internt som eksternt, tager ansvar.

Interaktive elementer som ikke-indlejrede dropdown-menuer er ofte problematiske og skaber fokusproblemer for hjælpeteknologier.

Forskelle mellem lande og brancher

Forskelle mellem lande

Da vi så på gennemsnitsscorer pr. land, viste undersøgelsen betydelige forskelle. Det mest markante var en stærk sammenhæng mellem indekset for menneskelig udvikling (HDI) og scorerne for digital tilgængelighed, hvilket antyder en forbindelse mellem økonomisk udvikling, forbrugerbeskyttelse og institutionel styring.

Udbredelse af tilgængelighedserklæringer

En tilgængelighedserklæring er et offentligt dokument, der beskriver et websites forpligtelse til digital inklusion, dets niveau af overholdelse af standarderne og hvordan brugerne kan melde problemer eller bede om tilpasninger. Selv om de er lovpligtige for de fleste offentlige websites og fra juni 2025 for mange private tjenester i EU under den europæiske tilgængelighedsforordning, betragtes de i stigende grad som god praksis verden over.

The Body Shop er et fremragende eksempel på digital tilgængelighed: virksomheden viser tydeligt sin tilgængelighedserklæring i webshoppene.

Brancheforskelle

Da vi scorede brands efter branche, viste undersøgelsen, at bolig og have, mad og drikke samt generelle shoppingwebsites ligger forholdsvis højere end brancher som sundhed, fitness, stil og mode. Websites i erhvervs- og industrisegmentet lå lavest, blandt andet på grund af mere komplekse købsflow.

Undersøgelsen viser også, at internationale teknologivirksomheder klarer sig godt, men ikke i den absolutte top. Det antyder, at størrelse og teknologisk modenhed ikke nødvendigvis giver bedre tilgængelighed.

Websites med lave og middelgode resultater anvender tilgængelighed selektivt frem for at indarbejde den i hele den digitale oplevelse. Typisk vil disse websites:

• Give basal alternativ tekst til produktbilleder.
• Tekste nogle videoer, dog ofte automatisk genereret og upræcist.
• Bevare mobilvenlighed, men uden fuldt at tage højde for behov som store berøringsflader.
• Linke til en tilgængelighedserklæring — ofte generisk, forældet eller ufuldstændig.

Desuden så vi hos de svageste websites:

• Uensartet alternativ tekst — manglende, automatisk genereret eller ubrugelig (fx “image123.jpg”).
• Dårlig farvekontrast — stilrene design, der prioriterer brandet frem for læsbarheden, som lysegrå tekst på hvid baggrund.
• Tastaturfælder — interaktive elementer (menuer, modalvinduer, karruseller), som man hverken kan nå eller forlade med tastaturet alene.
• Formularer uden ordentlige etiketter — felter uden klare instruktioner, vage fejlmeddelelser og obligatoriske felter, der ikke meldes til skærmlæsere.
• Overdreven tillid til automatisering — overlays og widgets, der giver en falsk følelse af overholdelse uden at løse de underliggende kodeproblemer.
• Dynamisk indhold uden ARIA-understøttelse — pop op-vinduer, sliders og dropdowns, som hjælpeteknologier ikke annoncerer korrekt.
• Ustruktureret HTML — oversprungne overskriftsniveauer, forkert indlejring eller for mange div-elementer, hvilket gør navigation med skærmlæser forvirrende.

Placeringer efter land og region

De 10 bedste websteder i Storbritannien

John Lewis’ websted scorede særligt højt på oversigts- og produktsider. Betalingsflowet var også i den absolutte top.

De 10 bedste websteder i Tyskland

Modalvinduer forringer ikke tilgængeligheden hos bonprix, hvilket viser, at en fremragende brugeroplevelse ikke kræver, at man opgiver digital tilgængelighed.

De 10 bedste websteder i Frankrig

Leroy Merlin er et eksempel på et meget tilgængeligt websted med solid tastaturnavigation og god håndtering af dynamisk indhold.

Bedste websites i Norden

Prisma i Finland, CDON i Sverige og XXL i Norge opnåede usædvanligt høje scorer — et resultat, der kan tilskrives, at tilgængeligt design og tilgængelighedstest er indarbejdet i alle deres udviklingsforløb.

Bedste websites i Spanien

Både mobil- og desktopversionen af Mangos websted klarede sig godt i både manuel og automatiseret test.

Bedste websites i Italien

Den italienske version af Asos’ websted er særligt godt designet til personer med synshandicap. Landmark-elementerne er klare, og tal i formularer er korrekt formateret til skærmlæsere.

Tilgængelighedsscorer efter global omsætning

Vores undersøgelse viser, at størrelse ikke er en indikator for tilgængelighed. Websteder med stor global omsætning scorer ikke nødvendigvis bedre end mindre websteder. Det kan delvis forklares med, at jo større et websted er, jo mere komplekst bliver det typisk — og dermed sværere at vedligeholde tilgængelighedsmæssigt. Derudover overoptimerer nogle websteder og fylder tastaturruten med aggressive cross-sell-, upsell- og anmeldelsesprompter. Over hele spændet — fra omkring 10 millioner til over 100 milliarder dollars i årlig omsætning — stiger tendenslinjen kun fra omkring 56 til 71, og på hvert omsætningsniveau optræder både høje og lave scorer.

Det kan delvist forklares med, at jo større et website er, jo mere komplekst plejer det at være og dermed sværere at vedligeholde ud fra et tilgængelighedsperspektiv. Desuden overoptimerer nogle websites og fylder tastaturflowet med aggressive opfordringer til mersalg, opsalg og anmeldelser.

Tilgængelighedsscorer efter e-handelsplatform

Selv om vores data peger på, at valget af e-handelsplatform ikke har nogen større betydning for scoren, viser undersøgelsen alligevel mindre forskelle. Websteder bygget på Squarespace (96) og TotalOne (90) opnår for eksempel meget høje scorer, mens websteder på Intershop (48), PrestaShop (38) og Scayle (31) typisk scorer lavere. Forskellene udjævnes dog, når man kontrollerer for andre faktorer såsom branche og regionale forskelle.

Ser man på disse websites’ platforme, kan forskellene i resultater tilskrives flere faktorer:

1. Afhængighed af skabeloner — de varierer meget, alt efter om de er designet med tilgængelighed for øje.
2. Platformens samlede ejeromkostninger — dyrere løsninger følges ofte af større investeringer i udvikling, produkt og UX/UI-ressourcer, mens billigere platforme kan indikere færre ressourcer til tilgængelighedsarbejde.
3. Egenudviklede og headless løsninger koster — websites bygget på egenudviklede, headless eller composable platforme scorer typisk under gennemsnittet, hvilket antyder, at organisationer med disse arkitekturer må udvise ekstra omhu for at sikre overholdelse og inklusion.

Websites med gode resultater indarbejder typisk tilgængelighedstest i platformens arbejdsgange (fx Oracle Commerce) og tilbyder skabeloner, der er efterprøvet mod tilgængelighedsstandarderne.

Omvendt kommer websites til kort, når omfattende tilpasning sætter brandet over tilgængeligheden, fx med stive farveskemaer, der begrænser kontrast eller designfrihed. Tilgængeligheden kan også lide under tredjepartsintegrationer — widgets til sociale medier eller anmeldelsesværktøjer — som ikke er indrettet til inklusion.

Scorer efter kritiske kontaktpunkter

Produktoversigtssider

Disse sider viser filtrerede produktkategorier (fx løbesko til kvinder) i et tydeligt hierarki: produktbillede, navn, farvevalg og pris. Blandt de vigtigste tilgængelighedskrav er et logisk navigationsflow mellem elementerne og korrekt mærkede filtrerings- og sorteringsfunktioner.

Produktsider

Disse sider er afgørende for konverteringen og skal føre gnidningsfrit gennem beslutnings- og købsforløbet, fx: produktoplysninger → valg af størrelse og lagerstatus → læg i kurv → bekræftelse af kurv. Tabulatorrækkefølgen bør følge denne logiske sekvens, så købsrejsen kan gennemføres uden forvirring.

Kurv og betaling

Kurvsider bør minimere forstyrrelser og følge en intuitiv tabulatorrækkefølge, fx: kurvens indhold → justering af antal → videre til betaling. Under betalingen bør fokus alene være på det nødvendige, og særtilbud eller reklameindhold, der forstyrrer afslutningen, bør undgås. Designet skal understøtte tastaturnavigation, så tilgængeligheden er sikret uanset inputmetode.

Mobiloplevelser

Mobilsites opnår typisk højere scorer end deres desktopmodstykker, fordi designbegrænsningerne understøtter tilgængelighedsprincipperne. Den mere strømlinede mobiloplevelse — med forenklet navigation, færre filtermuligheder og lavere visuel kompleksitet — skaber naturligt tydeligere forløb og bedre fokusstyring.

Organisationer, der arbejder mobile-first, ser ofte bedre scorer på alle platforme, fordi mobiludviklingens begrænsninger fremmer renere informationshierarkier og mere bevidste designvalg.

Tilgængelighed og synlighed i sprogmodeller

Sidste del af vores undersøgelse så på sammenhængen mellem tilgængelighedsscorer og synlighed i sprogmodeller som ChatGPT, Claude og Gemini. Til at måle synligheden brugte vi et tilnærmet mål, citationsaftrykket: i hvilken grad et domæne er repræsenteret, refereret eller kan genkaldes af en sprogmodel.

Når sprogmodeller vurderer citationsaftrykket, tager de typisk flere faktorer i betragtning:

1. Tilstedeværelse i træningsdata — var tekst fra eller om websitet bredt tilgængelig og brugt i førtræningskorpusset?
2. Domæneautoritet og indgående links — websites med stærk søgemaskineoptimering og mange indgående links optræder oftere i de indsamlede datasæt.
3. Faglig gennemslagskraft — er domænet et toneangivende referencepunkt i sin branche?
4. Sprog og geografi — nogle domæner har stærk tilstedeværelse i eget land eller sprog, men lav global synlighed.
5. Tidsmæssig relevans — fandtes websitet, og udgav det indhold, før modellens vidensskæringsdato?

Vi analyserede sammenhængen mellem tilgængelighedsscorer og synlighed i sprogmodeller ved at køre undersøgelsens domæner gennem ChatGPT, Claude og Gemini. Resultaterne viste et markant mønster: websites med højere tilgængelighedsscorer havde konsekvent større synlighed i sprogmodellerne.

Sammenhængen beviser ikke årsag og virkning, men forbindelsen er tydelig og betydelig. Yderligere statistisk analyse ville være nødvendig for at fastslå den præcise karakter og styrke af denne forbindelse.

Konklusion

Vanskeligheder med at overholde tilgængelighedskravene skyldes ofte, at tilgængelige funktioner ikke indgår i skabelondesignet, at der mangler integration med de gængse udviklingsprocesser, og at der ikke overvåges i realtid.

QualiBooths værktøjssæt til digital tilgængelighed respekterer jeres brandidentitet, maksimerer teamenes effektivitet og udvider det marked, I reelt kan nå. Vil I vide, hvor godt jeres website lever op til WCAG 2.2-kriterierne, så start med en basisscanning via QualiBooths gratis tilgængelighedsscanner. Resultaterne fremhæver de problemer med størst betydning, så I kan prioritere rettelser efter sidevisninger og trafik frem for blot det samlede antal problemer.

Derudover viser vores undersøgelse, at organisationer bør gøre følgende for at opnå et meget tilgængeligt websted:

• Placere ansvaret — udpeg et dedikeret team, der driver tilgængelighedsarbejdet.
• Vælge proaktive værktøjer — foretræk fuldgyldige scanningsløsninger frem for widgets og overlays med hurtige løsninger.
• Indarbejde i arbejdsgangene — læg tilgængelighedstest direkte ind i udviklingsprocesserne.
• Uddanne hele økosystemet — klæd interne teams, leverandører og bureauer på til tilgængelighedskravene, før projekterne går i gang.

Det vigtigste er at begynde et sted og skabe fremdrift gennem systematisk forbedring — med bevidstheden om, at jeres organisation kan gøre tilgængelighed til en fordel.

Metodenote: Websitene blev vurderet med automatiserede og manuelle test op mod WCAG 2.2-kriterierne. En score på 100 betyder ikke fuld tilgængelighed — en fuld vurdering kræver manuelle revisioner udført af uddannede fagfolk.

Bilag A: placeringer efter kritiske kontaktpunkter

Produktoversigtssider

Produktsider

Kurv- og betalingsflow

Mobilsites

Bilag B: debatten — gratis eller betalte testværktøjer

Gratis værktøjer som Google Lighthouse er et værdifuldt udgangspunkt for tilgængelighedstest, men de indebærer væsentlige begrænsninger og kompromiser for mange organisationer.

Fordelene. Gratis værktøjer fjerner budgetbarrieren og passer nemt ind i eksisterende arbejdsgange. Google Lighthouse kører fx direkte i Chrome DevTools, så tilgængelighedstest bliver inden for rækkevidde for enhver udvikler. Værktøjerne finder effektivt grundlæggende problemer som manglende alternativ tekst, utilstrækkelig kontrast og strukturelle fejl — værdifulde første gevinster for teams, der er i gang med at starte op.

Begrænsningerne. Gratis automatiserede værktøjer fanger dog typisk kun 20-30 % af de reelle tilgængelighedsproblemer. De overser komplekse interaktive elementer, problemer med tastaturnavigation og spørgsmål om kompatibilitet med skærmlæsere. Vigtigst af alt giver de øjebliksbilleder uden løbende overvågning, tilbyder begrænset vejledning til udbedring og bruger scoringssystemer, der udvander tilgængelighedssignalet med andre målepunkter, fx ydeevne.

Konklusionen. Gratis værktøjer har en vigtig oplysende rolle, men er kun et startpunkt. Organisationer, der udelukkende bygger på dem, opdager typisk hullerne gennem brugerklager eller retssager — altså når rettelserne er dyrest. Effektive strategier bruger gratis værktøjer som ét element blandt flere, sammen med specialiserede platforme, brugertest og systemer til løbende overvågning.

Om QualiBooth

QualiBooth er en førende leverandør af løsninger til digital tilgængelighed og samarbejder med store detailkæder, finansielle institutioner og offentlige organisationer i hele Europa. Virksomheden leverer ikke kun complianceværktøjer, men bidrager også aktivt til god praksis og branchestandarder.

Agora, den avancerede udgave af QualiBooths Accessibility Toolkit, kombinerer automatiseret scanning med guidede ekspertgennemgange. I modsætning til simple scannere kan Agora efterligne reel browseradfærd — herunder at omgå CAPTCHA-spærringer, afdække dynamisk indhold og efterligne scrollemønstre — og giver dermed brands et helhedsbillede af deres tilgængelighedsparathed, der afspejler den faktiske kundeoplevelse.

QualiBooths tilgang går videre end selve compliancescoren. Værktøjssættet gør brands i stand til at forbedre brugbarheden, mindske de juridiske risici og øge inklusionen på markedet.